Hvem er jeg

Jeg hedder Heidi Haslund Lauritsen. Jeg arbejder som behandler og er ved at uddanne mig til HM psykoterapeut. Jeg har en hjertesag. Det handler om at forstå og støtte kroppens egen selvhelbredende kraft, så den er i stand til sand healing. Vi er ikke gearet til den fart vores samfund har på, der er så meget at leve op til. Vi kan let komme væk fra vores oprindelige Essens. Heldigvis vil kroppen reagerer når det sker, vores opgave er så at blive stille nok, så vi kan høre budskaberne indefra, og komme hjem til os selv igen.

Mit hovedfokus er ANGST og begrænsninger, og hvad der skal til for at styrke dig, så du igen kan opleve at kunne være i dit liv, og i din krop.

Jeg har erfaret at kroppen ikke er min fjende, men at den taler til mig for at blive hørt. Signaler og symptomer starter i det små. Når vi ikke lytter, er kroppen til sidst nødt til at råbe højt for at nå os. Vi er selv vores værste fjende. Og vi er selv nøglen til at vikle os selv ud af det vi viklede os selv ind i.

Vores tanker er konstruktioner der kan skabe begrænsninger, som vi tror på og lever efter. Jeg har selv erfaret hvor meget tankerne kan skabe en illusion og jeg blev selv fanget i den. Jo mere jeg prøvede at kontrollere min krop og situation, jo værre blev det.

Jeg ved også at vi er i stand til at give slip og blive frie af begrænsningerne, så vi igen er i stand til at leve livet. Der er mange måder at komme tilbage på. For mig er healing og tankefeltterapi helt uunværligt, fordi det får mig ned i kroppen og i hjertet. Derfra er jeg i stand til at handle og se mere klart, så larmer sindet ikke og blander sig for meget. Jeg er i stand til at lytte til mit hjerte og mine drømme. Jeg tror faktisk aldrig jeg har lyttet så langt ind før. Ind i min egen sandhed. Vi prøver så meget at passe ind i mængden. Men sandheden er, at vi alle er helt unikke på vores egen måde. Vi skal ikke forsøge at være ens. Vi skal være os selv.

Det jeg oplever, når jeg lytter til mig selv og mine drømme, er at jeg kan begynde, at sætte handling bag det jeg drømmer om. Så det ikke kun forbliv en drøm. Jeg oplever mere ballance med mit indre og ydre udtryk. Jeg oplever mere ro, mere lykke, mere glæde,  mere frihed, mindre smerter, mindre forvirring og mere plads til os selv.

Det hele starter indefra.

Livet er en gave, og Du har ansvaret for at leve det liv du ønsker.

Så vil du have det bedre, så vil jeg glæde mig til at møde dig.