Udarbejdet af advokater hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm

Forside/Om os

Advokater hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm

Ikke en skabelon. Skrevet og gennemgået af advokat.

Tryghed i familien starter med klare aftaler

Hjertebånd drives af Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm i Aarhus. Bag hvert dokument står advokater, der forstår, at jura og følelser hænger tæt sammen.

Hvorfor Hjertebånd findes

De fleste ved godt, at de burde have styr på det. Testamentet, fuldmagten, aftalen om boligen. Men det bliver ved at være noget, man skal have gjort en dag, fordi det virker tungt, dyrt og uoverskueligt at gå til en advokat.

Hjertebånd er vores svar på det. Du udfylder en guide online, når det passer dig, og en advokat udarbejder dokumentet ud fra dine svar. Ingen timebetaling, ingen møder du skal tage fri til, og en fast pris du kender fra start.

Det er ikke en skabelongenerator. Hvert dokument bliver skrevet og gennemgået af en advokat, inden det bliver dit, og du kan altid ringe undervejs og tale med et menneske.

Vores tilgang er enkel. Vi lytter først, vi spørger ind, og vi tager os tid. For os handler det ikke kun om paragraffer, men om at sikre, at dine ønsker bliver respekteret, og at dine nærmeste føler sig trygge. Når kærligheden bliver skrevet ned, bliver den også beskyttet.

Advokaterne bag

Det er dem, der skriver og godkender dit dokument, og dem du taler med, hvis du ringer.

Tobias Grotkjær Elmstrøm

Advokat, Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm

Rådgiver om arveret og familieret, og står bag den faglige linje i Hjertebånd. Har igennem årene set, hvad der sker i familier, hvor der ikke blev taget stilling i tide, og det præger måden dokumenterne bliver skrevet på.

Emma Silber Thimsen, advokatfuldmægtig hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm

Emma Silber Thimsen

Advokatfuldmægtig, Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm

Gennemgår dokumenterne og skriver det faglige indhold her på sitet. Er typisk den, du taler med, hvis du har spørgsmål til dit testamente eller din fremtidsfuldmagt undervejs.

Skriver blandt andet vores artikler om arv og fuldmagter

Rammerne du er dækket af

Hjertebånd er ikke en selvstændig dokumenttjeneste. Det er et advokatfirma, med alt hvad det indebærer.

Et rigtigt advokatfirma

Hjertebånd drives af Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm, Lille Torv 6A i Aarhus. CVR 35101411.

Medlem af Advokatsamfundet

Vi er underlagt de advokatetiske regler og Advokatsamfundets tilsyn, ligesom enhver anden advokat.

Ansvarsforsikret

Dækket af advokatbranchens ansvarsforsikring og garantiordning.

Læs vores handelsbetingelser og privatlivspolitik

Skal vi tage en snak?

Den første samtale er gratis og uforpligtende. Du taler med en af advokaterne, ikke med en robot.