Særeje: typer, ægtepagt og hvad du skal vælge
Særeje afgør, hvordan jeres formue deles ved skilsmisse og død. Her får du et klart overblik over de tre typer særeje, forskellene og hvordan du opretter særeje med en ægtepagt.
Hvad er særeje?
Når I gifter jer, opstår der som udgangspunkt et formuefællesskab, også kaldet fælleseje. Det betyder ikke, at I ejer alting sammen, men at jeres nettoformue som hovedregel deles lige, hvis I bliver separeret, skilt, eller hvis en af jer dør. Særeje er undtagelsen fra dette udgangspunkt.
Særeje betyder, at bestemte værdier holdes ude af ligedelingen. Det, der er gjort til særeje, skal altså ikke deles på samme måde som fælleseje. Særeje kan kun etableres ved en gyldig ægtepagt, der skal tinglyses for at have virkning.
I behøver ikke gøre hele formuen til særeje. I kan vælge at gøre alt eller kun dele af formuen til særeje, fx en konkret bolig, en virksomhed eller en opsparing. Arv og gaver kan også være særeje, hvis arvelader eller gavegiver har bestemt det med en særejeklausul. Resten af formuen forbliver fælleseje.
Fælleseje vs. særeje: udgangspunktet i ægteskabet
Uden en ægtepagt har I formuefællesskab. Ved separation, skilsmisse eller død opgøres hver ægtefælles nettobodel, og som udgangspunkt deles den samlede positive nettoformue lige mellem jer. Det gælder, uanset hvem af jer der reelt har tjent eller ejet værdierne.
Et vigtigt undtagelsespunkt er pensioner. Rimelige pensionsordninger deles som hovedregel ikke ved skilsmisse, men beholdes af den ægtefælle, ordningen tilhører. Det er en del af loven og kræver ikke en ægtepagt.
Særeje ændrer netop denne ligedeling. Når I aftaler særeje i en ægtepagt, bestemmer I, at de udvalgte værdier ikke skal indgå i delingen på samme måde som fælleseje. Hvor stor en forskel det gør, afhænger af, hvilken type særeje I vælger.
De tre typer særeje
Der findes tre hovedtyper. Det centrale princip er enkelt: alle tre virker ens ved skilsmisse, hvor der ikke deles. Forskellen viser sig først ved død.
Fuldstændigt særeje
Gælder ved separation, skilsmisse og død. Værdierne deles aldrig og går til ejeren eller dennes arvinger.
Ved død: indgår ikke i deling
Skilsmissesæreje
Virker kun ved separation og skilsmisse. Ved død ophører særejet og bliver til fælleseje.
Ved død: bliver til fælleseje
Kombinationssæreje
Blander skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende. Beskytter bedst muligt ved død.
Ved død: beskytter længstlevende
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje gælder i alle situationer: både ved separation, skilsmisse og død. Det, der er gjort til fuldstændigt særeje, tilhører alene ejeren eller dennes arvinger og indgår aldrig i en ligedeling mellem jer.
Konsekvensen ved død er væsentlig. Længstlevende kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes fuldstændige særeje, og boet skal skiftes. Det betyder, at afdødes fuldstændige særeje går videre til afdødes arvinger efter arvereglerne, uafhængigt af længstlevende.
Fuldstændigt særeje er velegnet, hvis bestemte værdier skal holdes helt adskilt, fx en virksomhed der skal videreføres, eller arv der skal sikres til ejerens egne børn. Bagsiden er, at det kan stille den længstlevende ægtefælle dårligere, fordi der ikke kan sidde i uskiftet bo med disse værdier.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje virker kun ved separation og skilsmisse. Går I fra hinanden, beholder hver sit, og særejet holdes ude af delingen, ligesom ved fuldstændigt særeje.
Ved død er billedet et helt andet. Her ophører skilsmissesærejet og bliver til fælleseje (formuefællesskab). Det betyder, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, men også at længstlevende til gengæld kommer til at dele sin egen formue med afdødes arvinger, og at længstlevende hæfter for gæld i afdødes tidligere særeje.
Vigtig advarsel
Skilsmissesæreje beskytter ikke ved død. Mange tror, at de er fuldt sikret med skilsmissesæreje, men ved død forsvinder særejet og bliver til fælleseje. Vil I også beskytte længstlevende ved død, er kombinationssæreje som regel et bedre valg.
Kombinationssæreje (den mest brugte)
Kombinationssæreje blander skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende. Det er ofte den foretrukne løsning, fordi den forsøger at give det bedste fra begge typer.
Den typiske konstruktion ser sådan ud: ved skilsmisse beholder hver sit, præcis som ved skilsmissesæreje. Ved død bliver længstlevendes egen formue til fuldstændigt særeje, der ikke skal deles, mens afdødes formue kan indgå i delingen. På den måde sikres længstlevende bedst muligt, fordi længstlevendes egen formue er beskyttet, samtidig med at I ikke deler ved skilsmisse.
Kombinationssæreje kan udformes i varianter. Ved vederlagsfrit særeje gives længstlevende særejet uden krav om modydelse, og ved brøkdelssæreje gøres kun en bestemt brøkdel af formuen til særeje. Hvilken variant der passer, afhænger af jeres situation og bør afklares konkret, når ægtepagten udarbejdes.
Hvilken type særeje skal du vælge?
Vil I kun sikre jer ved skilsmisse?
Vælg skilsmissesæreje. Det holder jeres formue adskilt, hvis I går fra hinanden, men husk at det ikke beskytter ved død, hvor særejet bliver til fælleseje.
Skal værdier holdes helt adskilt?
Vælg fuldstændigt særeje, hvis bestemte værdier altid skal holdes ude af deling, fx ved særbørn, en virksomhed eller arv der skal sikres til egne børn. Vær opmærksom på, at det kan stille længstlevende dårligere.
Vil I både sikre jer ved skilsmisse og beskytte længstlevende?
Vælg kombinationssæreje. Det giver adskillelse ved skilsmisse og beskytter den længstlevende ved død, og er derfor det mest udbredte valg for ægtefæller.
Valget har stor betydning, særligt ved død, og bør tilpasses jeres konkrete situation. Ofte giver det bedst mening at se særeje i sammenhæng med et testamente, så både formuedeling og arv hænger sammen.
Sådan opretter du særeje med en ægtepagt
Aftal type og omfang
Beslut hvilken type særeje I vil have (skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje), og hvad det skal omfatte. Det kan være hele formuen eller bestemte aktiver som en bolig, en virksomhed, en opsparing eller arv og gaver.
Få ægtepagten udarbejdet korrekt
Ægtepagten skal være skriftlig og formuleret præcist, så særejet får den tilsigtede virkning. Upræcise formuleringer kan give utilsigtede resultater ved skilsmisse eller død, så det er vigtigt, at dokumentet udarbejdes korrekt.
Begge underskriver
Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller. Det er en gensidig aftale, og begges underskrift er en betingelse for gyldigheden.
Tinglys i Personbogen
Ægtepagten tinglyses i Personbogen via tinglysning.dk. Først når ægtepagten anmeldes til tinglysning, får den virkning. Det er altså ikke nok at underskrive den. Tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr. i 2026 og betales, når tinglysningen gennemføres.
Særeje og arv: samspillet med testamente
Det er nemt at blande særeje og arv sammen, men de to ting løser hver sin opgave. Særeje, som aftales i en ægtepagt, styrer formuedelingen mellem jer som ægtefæller. Et testamente styrer derimod, hvem der skal arve, når en af jer dør.
De to dokumenter spiller ofte sammen. Har I særbørn, kan en ægtepagt med særeje sikre formuedelingen, mens et testamente sikrer, at arven fordeles, som I ønsker. Sammen giver de et langt mere robust resultat end hver for sig.
Vi anbefaler derfor at se ægtepagt og testamente i sammenhæng. Vil I dykke ned i, hvordan arven beskattes og fordeles, kan I læse mere om arveafgift og boafgift og om hvordan et testamente fungerer.
Ofte stillede spørgsmål om særeje
Hvad er forskellen på fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje?
Hvad er kombinationssæreje?
Kræver særeje altid en ægtepagt?
Hvad koster det at tinglyse en ægtepagt i 2026?
Hvad sker der med særeje, når man dør?
Kan man gøre kun en del af sin formue til særeje?
Klar til at oprette særeje med en ægtepagt?
Vi udarbejder jeres ægtepagt korrekt og tilpasset jeres situation, så særejet får præcis den virkning, I ønsker. Kom nemt i gang.