Forside/Artikler/Bodeling ved skilsmisse: sådan deles jeres formue

Ægtepagt

Bodeling ved skilsmisse: sådan deles jeres formue

Uden en ægtepagt deles det, I ejer, lige, når I bliver skilt. Men gælden deles ikke, pensionen holdes som regel ude, og det er ligegyldigt, hvem der har betalt. Her er reglerne, og hvordan det regnes ud.

Skrevet af Emma Silber Thimsen, Advokatfuldmægtig·Opdateret 11. september 2026·9 min. læsning

Det korte svar

Er I gift uden en ægtepagt, har I formuefællesskab. Går I fra hinanden, gør hver af jer sin egen formue op og trækker sin egen gæld fra. Det, der er tilbage, kaldes jeres bodel, og den positive del af begge bodele deles lige.

Tre ting overrasker de fleste. Gælden deles ikke: hver hæfter for sin egen, og har den ene mere gæld end formue, tæller den bodel som nul. Rimelige pensioner holdes ude og beholdes af den, der har sparet op. Og det er ligegyldigt, hvem der har betalt: står bilen i hans navn, eller er opsparingen hendes, indgår værdien alligevel i delingen.

Det eneste, der ikke deles, er det, der er gjort til særeje, typisk i en ægtepagt eller ved en arv med særejeklausul.

Hvad deles, og hvad deles ikke

	Ved skilsmisse	Bemærk
Fælleseje	Deles lige	Bolig, opsparing, bil, aktier, virksomhed. Uanset hvem der står som ejer.
Særeje fra en ægtepagt	Deles ikke	Gælder både skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Arv og gaver med særejeklausul	Deles ikke	Kun hvis giveren har bestemt det. Ellers bliver arv til fælleseje.
Rimelige pensioner	Holdes ude	Den, der har sparet op, beholder sin pension. Er en ordning urimeligt stor, deles den urimelige del.
Gæld	Deles ikke	Hver hæfter for sin egen. En negativ bodel tæller som nul.

Sådan foregår en bodeling

De fleste par klarer delingen selv. Forløbet er det samme, uanset om I er enige eller ej.

1
Ophørsdagen fastlægges
Delingen omfatter det, I hver især ejede og skyldte ved udgangen af den dag, Familieretshuset modtog anmodningen om separation eller skilsmisse. Hvad I tjener eller køber efter den dag, er som udgangspunkt jeres eget. Værdien af tingene fastsættes derimod først, når delingen sker.
2
Hver opgør sin bodel
Læg jeres aktiver sammen hver for sig: jeres andel af boligen, opsparing, bil, værdipapirer og andet af værdi. Træk jeres egen gæld fra. Resultatet er jeres nettobodel.
3
Det, der ikke skal deles, tages ud
Særeje, rimelige pensioner og ting, der i øvrigt er holdt uden for fællesejet, trækkes ud, før der regnes.
4
Delingen regnes ud
Hver får halvdelen af den andens positive nettobodel. I praksis beholder hver sine egne ting, og forskellen udlignes med penge.
5
I skriver en bodelingsoverenskomst
Aftalen beskriver, hvem der får hvad, og hvem der skal betale hvad til hvem. Der er ingen formkrav, men skriv den ned, og få den nævnt i jeres bevilling. Skal fast ejendom skifte ejer, skal der også tinglyses et skøde.
6
Kan I ikke blive enige, kan I gå til skifteretten
Det sker ikke af sig selv. En af jer skal indbringe sagen for skifteretten, og det kan først ske, når der er søgt om separation eller skilsmisse.

Regneeksempel: Sofie og Mads

Sofie har en halv bolig og en opsparing til 900.000 kr. og et lån på 300.000 kr. Mads har en bil og en opsparing til 200.000 kr. og et forbrugslån på 400.000 kr.

Sofies nettobodel (900.000 − 300.000)600.000 kr.
Mads' nettobodel (200.000 − 400.000)−200.000 kr.
Mads' bodel tæller i delingen som0 kr.
Samlet til deling600.000 kr.
Sofie udligner halvdelen af sin bodel til Mads300.000 kr.
Sofie står tilbage med300.000 kr.
Mads står tilbage med (500.000 − gæld på 400.000)100.000 kr.

Mads får halvdelen af Sofies bodel, men Sofie overtager ikke noget af hans gæld. Pensioner er holdt ude af eksemplet.

Deling handler om værdi, ikke om ejerskab

Hvem der ejer en ting, og hvem der skal have værdien, er to forskellige spørgsmål. Står bilen i Mads' navn, er det hans bil, og han kan som udgangspunkt beholde den. Men værdien tæller med i hans bodel, og halvdelen af den positive bodel skal Sofie have i penge.

Det er derfor, det sjældent hjælper at flytte ting over i den andens navn. Delingen følger værdierne, uanset hvis navn der står på papiret.

Hvad sker der med boligen?

Ejer I boligen sammen, ligger hver jeres andel i jeres egen bodel. I kan sælge og dele provenuet, eller den ene kan købe den anden ud til en pris, I er enige om. Er I uenige om værdien, er en uafhængig vurdering den normale vej.

Ejer den ene boligen alene, har ejeren som udgangspunkt fortrinsret til den. Men den anden kan få lov at overtage den, hvis boligen har væsentligst betydning for vedkommende, fx fordi børnene skal blive boende. Den, der overtager, betaler forskellen kontant, hvis boligen er mere værd end ens andel af delingen. For mange er det netop boligen, der gør delingen tung, fordi friværdien sjældent kan udbetales uden at sælge eller låne op.

Er boligen lejet, er det lejereglerne, der afgør, hvem af jer der kan fortsætte lejemålet. Kan I ikke blive enige, afgøres det i forbindelse med separationen eller skilsmissen.

Pension ved skilsmisse

Rimelige pensionsordninger holdes uden for delingen og beholdes af den, der har sparet op. Det gælder både pensioner gennem arbejdet og private ordninger. Har den ene sparet urimeligt meget op, indgår den urimelige del i delingen. Har ægteskabet været kort, holdes pensionerne helt ude.

Men det kan give skævheder. Har den ene sparet op i pension, mens den anden gik ned i tid for at passe børn eller betalte husholdningen, kan den anden have krav på kompensation. Det vurderes konkret. Vil I selv bestemme, hvordan pensionerne skal deles, kan det aftales i en ægtepagt.

Når ægteskabet har været kort

Ligedelingen kan virke urimelig, hvis den ene har bragt en stor formue med ind i et kortvarigt ægteskab. Derfor kan der i visse tilfælde ske skævdeling, hvor den ene helt eller delvis kan tage det ud, vedkommende havde med ind i ægteskabet eller har fået i arv eller gave.

Skævdeling er en undtagelse og ikke noget, man kan regne med. Det kræver, at den væsentligste del af formuen stammer fra det, den ene bragte med eller arvede, og at ligedeling vil være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kort og uden økonomisk fællesskab af betydning. Der er ingen fast grænse for, hvor kort ægteskabet skal have været. Vil I være sikre, er en ægtepagt med særeje det eneste, der holder.

Når I ikke kan blive enige

Kan I ikke nå til enighed, kan hver af jer indbringe bodelingen for skifteretten, når der er søgt om separation eller skilsmisse. Sagen går ikke derhen af sig selv. Skifteretten indkalder først til et forligsmøde og forsøger at hjælpe jer til en aftale. Lykkes det ikke, kan sagen gå videre til en bobehandler, som er en advokat, der gør delingen op.

Det koster. Retsafgiften er 750 kr. for skifterettens hjælp og 1.500 kr., hvis sagen går til bobehandler, plus 9.000 kr. hvis formuen er over 1,5 mio. kr. Dertil kommer bobehandlerens salær, og det tager ofte måneder. Jo mere I kan blive enige om selv, jo billigere og hurtigere bliver det. Er I kun uenige om én ting, fx værdien af boligen, kan den ofte løses for sig.

Gift eller samlevende gør hele forskellen

Gift

Bodelingsreglerne gælder automatisk. Alt, der ikke er særeje, deles lige. Vil I noget andet, skal det stå i en ægtepagt.

Ugift samlevende

Der er ingen bodeling. Hver tager sit eget, og det I ejer sammen, deles efter ejerandel. Køber I bolig sammen, bør I have en samejeoverenskomst.

Sådan undgår I ligedelingen

Vil I holde bestemte værdier ude af en skilsmisse, skal I have en ægtepagt med særeje. Alle tre former for særeje virker ens ved skilsmisse: det, der er særeje, deles ikke. Forskellen viser sig først ved død, og derfor bør valget træffes med begge situationer for øje. Se de tre former for særeje, og hvad de betyder, hvis en af jer dør, i artiklen om særeje og arv.

Ægtepagten kan oprettes både før og under ægteskabet, men den virker først fra det tidspunkt, den tinglyses. Den kan altså ikke laves med tilbagevirkende kraft, når skilsmissen først er en realitet. Se hvad en ægtepagt koster, og hvordan tinglysningen foregår.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er bodeling?

Bodeling er opgørelsen og delingen af ægtefællers formue ved separation, skilsmisse eller død. Uden ægtepagt opgør hver ægtefælle sin nettoformue, og den positive del af begges formuer deles lige.

Deler man gæld ved skilsmisse?

Nej. Hver ægtefælle hæfter for sin egen gæld. Gælden trækkes fra i den enkeltes bodel, og har den ene mere gæld end formue, tæller den bodel som nul. Man overtager altså ikke den andens gæld, men man får heller ikke andel i en formue, der er spist op af gæld. Fælles lån, som I begge har skrevet under på, hæfter I dog begge for over for långiveren.

Deles pension ved skilsmisse?

Rimelige pensionsordninger deles som udgangspunkt ikke. Den, der har sparet op, beholder sin pension. Er en pension urimeligt stor, indgår den urimelige del i delingen, og har den ene fået mindre pension på grund af familien, kan det give krav på kompensation. I kan også selv aftale noget andet i en ægtepagt.

Hvornår opgøres formuen ved skilsmisse?

Delingen omfatter det, I ejede og skyldte ved udgangen af den dag, Familieretshuset modtog anmodningen om separation eller skilsmisse. Det, I tjener eller køber efter den dag, holdes som udgangspunkt ude. Værdien fastsættes derimod, når delingen sker. I kan selv aftale en anden dag.

Hvem får huset ved skilsmisse?

Ejer I huset sammen, kan I sælge det og dele provenuet, eller den ene kan købe den anden ud. Ejer den ene huset alene, har ejeren som udgangspunkt fortrinsret, og friværdien tæller med i ejerens bodel. Har huset væsentligst betydning for den anden, fx fordi børnene skal blive boende, kan den anden i stedet få lov at overtage det mod at betale forskellen.

Deles arv ved skilsmisse?

Ja, hvis arven er fælleseje, og det er den som udgangspunkt. Arven holdes kun ude, hvis den, der gav arven, har bestemt i sit testamente, at den skal være særeje, eller hvis I har aftalt særeje i en ægtepagt.

Hvad hvis vi kun har været gift kort tid?

Så kan der i visse tilfælde ske skævdeling, så den ene helt eller delvis kan tage det ud, vedkommende bragte med ind i ægteskabet. Det kræver, at ligedeling vil være åbenbart urimelig, og det er ikke noget, man kan regne med. En ægtepagt er den sikre vej.

Hvad hvis vi ikke kan blive enige om bodelingen?

Så kan hver af jer indbringe sagen for skifteretten, når der er søgt om separation eller skilsmisse. Skifteretten holder først et forligsmøde, og ellers kan en bobehandler gøre delingen op. Retsafgiften er 750 kr. og 1.500 kr., hvis sagen går til bobehandler, plus salær.

Skal en bodelingsoverenskomst tinglyses?

Nej. En bodelingsaftale har ingen formkrav og skal hverken tinglyses eller godkendes. Skriv den alligevel ned og få den nævnt i jeres bevilling. Skal fast ejendom skifte ejer som led i delingen, skal der tinglyses et skøde.

Gælder bodeling for ugifte samlevende?

Nej. Ugifte samlevende har ikke formuefællesskab. Hver beholder sit, og det I ejer sammen, deles efter ejerandel. Derfor er en samejeoverenskomst vigtig, hvis I køber bolig sammen uden at være gift.

Aftal delingen, mens I er enige

En ægtepagt er billigst og lettest at lave, før der er noget at være uenige om. Vi udarbejder den ud fra jeres svar, og en advokat gennemgår den.

Læs om ægtepagt (+45) 72 14 11 15