Forside/Artikler/Særeje og arv: hvad sker der, når en ægtefælle dør?

Ægtepagt

Særeje og arv: hvad sker der, når en ægtefælle dør?

Særeje afgør, hvad der skal deles, før arven overhovedet bliver fordelt. Her er hvad de tre former betyder ved død, og hvorfor valget kan flytte hundredtusinder mellem ægtefællen og børnene.

Skrevet af Emma Silber Thimsen, Advokatfuldmægtig·Opdateret 11. september 2026·8 min. læsning

Det korte svar

Når en ægtefælle dør, sker der to ting i rækkefølge. Først deles formuen mellem den længstlevende og afdødes bo. Derefter fordeles arven, altså det der ligger i afdødes bo, til ægtefællen og børnene.

Særeje virker i det første trin. Det bestemmer, hvad der overhovedet skal deles, og dermed hvor stort afdødes bo bliver. Et testamente virker i det andet trin og bestemmer, hvem der arver det, der er i boet.

Derfor kan to par med præcis samme formue og samme testamente ende helt forskelligt, alene fordi det ene par har en ægtepagt med særeje, og det andet ikke har.

Fra dødsfald til arv i to trin

Sådan foregår det, når boet skiftes. Sidder den længstlevende i uskiftet bo, udskydes begge trin til senere.

1
Fællesejet deles
Alt, der ikke er særeje, er fælleseje. Hver ægtefælles nettoformue opgøres, og det samlede fælleseje deles lige. Den længstlevendes halvdel kaldes boslodden. Den er ikke arv, den er den længstlevendes egen andel.
2
Afdødes bo gøres op
Afdødes bo består af afdødes halvdel af fællesejet plus afdødes eventuelle fuldstændige særeje. Det er dette beløb, der arves af.
3
Arven fordeles
Uden testamente arver ægtefællen halvdelen, og børnene deler den anden halvdel. Er der ingen børn, arver ægtefællen det hele. Læs mere om hvem der arver.

De tre former for særeje ved død

Ved skilsmisse virker de tre ens: det, der er særeje, deles ikke. Forskellen viser sig først, når en af jer dør.

	Fuldstændigt særeje	Skilsmissesæreje	Kombinationssæreje
Afdødes særeje	Forbliver særeje og går direkte i afdødes bo	Bliver til fælleseje og indgår i delingen	Bliver typisk til fælleseje og indgår i delingen
Længstlevendes særeje	Forbliver særeje og skal ikke deles	Bliver til fælleseje og skal deles med afdødes bo	Bliver fuldstændigt særeje og skal ikke deles
Uskiftet bo	Kan ikke omfatte særejet. Afdødes særeje skal skiftes	Muligt, fordi alt er blevet fælleseje	Muligt med afdødes formue, som er blevet fælleseje
Hvem det typisk passer til	Værdier der altid skal holdes adskilt, fx til egne børn	Par der kun vil sikre sig ved skilsmisse	Par der vil sikre sig ved skilsmisse og beskytte den længstlevende

Kombinationssæreje kan skrues sammen på flere måder. Tabellen viser den mest udbredte konstruktion.

Et regneeksempel: Mette og Jens

Mette har en nettoformue på 2.000.000 kr. Jens har 400.000 kr. De har to fælles børn og intet testamente. Vi regner på, hvad der sker, hvis boet skiftes med det samme, og ser bort fra pensioner, forsikringer og boafgift.

Det vigtige er ikke tallene i sig selv. Det er, at samme familie med samme formue ender vidt forskelligt, alene afhængigt af ægtepagten, og at svaret afhænger af, hvem der dør først.

Hvad den længstlevende står med

	Fælleseje eller skilsmissesæreje	Fuldstændigt særeje	Kombinationssæreje
Jens dør først: Mette står med	1.800.000 kr.	2.200.000 kr.	2.300.000 kr.
Jens dør først: børnene arver	600.000 kr.	200.000 kr.	100.000 kr.
Mette dør først: Jens står med	1.800.000 kr.	1.400.000 kr.	1.900.000 kr.
Mette dør først: børnene arver	600.000 kr.	1.000.000 kr.	500.000 kr.

Forudsætter at boet skiftes med det samme, ingen testamente, og at hele formuen er omfattet af særejet. Før eventuel boafgift for børnene.

Hvad eksemplet viser

Uden ægtepagt deles alt. Dør Jens først, skal Mette dele sin egen formue med hans bo. Halvdelen af den forskel går videre til børnene nu, selv om pengene reelt var hendes.

Fuldstændigt særeje beskytter den rige og rammer den fattige. Dør Jens først, beholder Mette alt sit. Men dør Mette først, får Jens ingen andel af hendes formue ved delingen, kun sin arv. Han ender med 400.000 kr. mindre end uden ægtepagt.

Kombinationssæreje giver den længstlevende mest i begge tilfælde. Den længstlevende beholder sin egen formue urørt og får samtidig halvdelen af afdødes formue ved delingen og derefter sin arv af resten. Det er grunden til, at kombinationssæreje er den mest brugte løsning blandt ægtefæller, der vil passe på hinanden.

Det omvendte gælder for børnene: jo bedre den længstlevende er stillet, jo mindre arver børnene nu. Det er ikke nødvendigvis et problem, fordi fællesbørn arver igen efter den længstlevende. Men har I særbørn, er det netop her, det bliver vigtigt.

Skilsmissesæreje beskytter ikke ved død

Mange tror, de er dækket ind, fordi de har skilsmissesæreje. Men ved død forsvinder det og bliver til almindeligt fælleseje. Er det også død, I vil sikre jer imod, skal ægtepagten sige det. Se de tre former for særeje forklaret hver for sig.

Særeje og uskiftet bo

Med fælleseje kan den længstlevende som udgangspunkt blive siddende i uskiftet bo med jeres fællesbørn. Så bliver der hverken delt eller arvet, før den længstlevende selv dør eller vælger at skifte.

Et uskiftet bo kan kun omfatte fællesejet. Afdødes fuldstændige særeje skal derfor skiftes, også selv om I har fællesbørn og resten af formuen kunne være blevet siddende. For en længstlevende, der gerne vil blive boende, kan det betyde, at en del af formuen skal udbetales til børnene med det samme.

Vil I have, at den længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo med det hele, skal særejet være af en type, der bliver til fælleseje ved død. Det gælder skilsmissesæreje og den del af et kombinationssæreje, der tilhører den førstafdøde. Det er en af de detaljer, der gør, at en ægtepagt sjældent bør laves isoleret. Den skal passe sammen med det, I i øvrigt vil opnå.

Tre familier, tre prioriteter

I har kun fællesbørn

Børnene arver alligevel efter jer begge til sidst. Målet er typisk at stille den længstlevende bedst muligt. Kombinationssæreje plus et testamente til ægtefæller er den klassiske løsning.

En af jer har særbørn

Særbørn arver ikke efter deres stedforælder. Det, der går til den længstlevende, kommer aldrig tilbage til dem. Her vejer ægtepagt og testamente lige tungt. Se sammenbragte familier.

Den ene har arv eller en virksomhed

Fuldstændigt særeje kan holde en arv eller en virksomhed samlet i familien. Arv kan også gøres til særeje af den, der giver den, via en særejeklausul i testamentet.

Ægtepagt og testamente hører sammen

Ægtepagten styrer delingen. Testamentet styrer arven. Det ene kan ikke gøre det andets arbejde.

Med et testamente kan I blandt andet give den længstlevende mere end halvdelen af arven. Børnene har krav på deres tvangsarv, som er en fjerdedel af det, de ville have arvet efter loven, men resten kan I frit fordele. Sammen med kombinationssæreje kan det stille den længstlevende markant bedre end loven gør af sig selv. Se hvordan I sikrer den længstlevende.

Til gengæld kan et testamente ikke ændre på delingen. Har I ikke en ægtepagt, deles fællesejet lige, uanset hvad testamentet siger.

Sådan får I særeje, der virker ved død

Særeje kræver en ægtepagt. Den skal være skriftlig, underskrives af jer begge og tinglyses i Personbogen, og den virker først fra tinglysningen. Tinglysningsafgiften er 1.850 kr. i 2026, og vi har lavet en guide til tinglysningen, så I ved, hvad der sker.

I kan oprette ægtepagten både før og under ægteskabet, og I kan gøre hele formuen eller kun bestemte ting til særeje. Se hvad en ægtepagt koster hos os, eller læs om bodeling ved skilsmisse, hvis det er den anden side af sagen, I vil forstå.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad sker der med særeje, når man dør?

Det afhænger af typen. Fuldstændigt særeje forbliver særeje og går i afdødes bo uden at blive delt med den længstlevende. Skilsmissesæreje ophører ved død og bliver til fælleseje. Kombinationssæreje er typisk skruet sammen, så den længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje, mens afdødes formue indgår i delingen.

Arver ægtefællen særeje?

Ja. Særeje handler om delingen, ikke om arven. Afdødes fuldstændige særeje indgår i afdødes bo, og af det bo arver ægtefællen efter de almindelige regler: halvdelen, hvis der er børn, og det hele, hvis der ikke er. Et testamente kan give ægtefællen mere.

Kan man sidde i uskiftet bo med særeje?

Ikke med fuldstændigt særeje. Et uskiftet bo kan kun omfatte fællesejet, så afdødes fuldstændige særeje skal skiftes. Skilsmissesæreje bliver til fælleseje ved død og kan derfor indgå. Skal den længstlevende kunne sidde i uskiftet bo med det hele, skal ægtepagten bruge en særejeform, der bliver til fælleseje ved død.

Hvad er den bedste form for særeje ved død?

For de fleste ægtefæller, der vil beskytte hinanden, er det kombinationssæreje, fordi den længstlevende både beholder sin egen formue og får andel i afdødes. Har en af jer særbørn eller værdier, der skal blive i en bestemt del af familien, kan fuldstændigt særeje være det rigtige. Det afhænger af, hvad I vil opnå.

Skal ægtefællen betale boafgift af arven?

Nej. Ægtefæller er fritaget for boafgift, uanset hvor meget de arver. Børn betaler 15 procent af det, der ligger over bundfradraget, som er 392.300 kr. i 2026. Se mere om [arveafgift](/testamente/arveafgift).

Kan et testamente erstatte en ægtepagt?

Nej. Et testamente bestemmer, hvem der arver det, der ligger i afdødes bo. Det kan ikke bestemme, hvad der skal deles, før boet gøres op. Det kræver en ægtepagt. De to dokumenter løser hver sin opgave og virker bedst sammen.

Bliver arv automatisk særeje?

Nej. Arv bliver fælleseje, medmindre den, der giver arven, har bestemt i sit testamente, at den skal være særeje for modtageren. Det kaldes en særejeklausul, og det er arveladeren, ikke arvingen, der bestemmer det.

Hvad sker der med pension, når en ægtefælle dør?

Ved død holdes den længstlevendes pensioner helt uden for delingen, uanset størrelse. Afdødes pensioner og livsforsikringer, hvor der er indsat en begunstiget, udbetales til den begunstigede uden om boet. Det er derfor værd at tjekke, hvem der står som begunstiget, når I laver ægtepagt og testamente.

Kan man lave en ægtepagt, efter man er blevet gift?

Ja. En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet. Den får virkning fra det tidspunkt, den tinglyses, så det er ikke nok at have den underskrevet. Den skal være tinglyst, før der opstår behov for den.

Hvad hvis vi har særbørn?

Så betyder særejet mere, fordi særbørn ikke arver efter deres stedforælder. Det, der tilfalder den længstlevende, kommer ikke tilbage til dem. Særbørn skal også give samtykke, hvis den længstlevende vil sidde i uskiftet bo. Her bør ægtepagt og testamente altid ses i sammenhæng.

Bestem selv, hvad der skal deles

Uden en ægtepagt bestemmer loven. Vi udarbejder jeres ægtepagt ud fra jeres svar, og en advokat gennemgår den, inden den bliver jeres.

Læs om ægtepagt (+45) 72 14 11 15